”Jeg maler blomster, så de ikke skal dø.”

Frida Kahlo er bedst kendt for sine selvudleverende og stærke selvportrætter. Efter en alvorlig busulykke som ung begyndte hun at male under lange perioder med smerte og isolation. Hendes værker bevæger sig mellem det dokumentariske og det drømmeagtige – hvor kroppen, identiteten og lidelsen bliver til figurative symboler. Resultatet er både personligt og samtidig almengyldigt, præget af en intens tilstedeværelse. Filmtip fra PAP: Frida (2002).