Ivar Arosenius blev født med arvelig blødersygdom, hvilket kom til at påvirke hele hans liv. Lægerne ordinerede ham alkohol for at holde blodet flydende, god mad og lange gåture.

Hans studier var spredte: Valands malerskole, Kunstakademiet i Stockholm og Konstnärsförbundets skole. Intet passede ham rigtigt. I stedet blev han formet af rejser til München og Paris, af den vilde natur i Värmland og af en dyb interesse for italiensk renæssancemaleri. Ud af det skabte han noget helt sit eget – en billedverden, barnlig på overfladen, men med en avanceret kunstnerisk arv.

Hans gennembrud kom i efteråret 1908 med en udstilling på Valand. Han boede på det tidspunkt i Älvängen med sin hustru Ida og datteren Eva, kaldet Lillan, som optræder i mange af hans motiver. Det var en lykkelig og produktiv periode. Han malede på husets indvendige døre og skabte sine klassiske billedbøger, hvor han lod Lillan begive sig ud på svimlende eventyr.

Nytårsnatten 1908–1909 fik han en lettere halsinfektion. Dagen efter blev den værre, og om aftenen faldt han pludselig om. Et blodkar i halsen var bristet, og på grund af blødersygdommen førte det til hans alt for tidlige død. Kattresan blev udgivet posthumt, og hans endelige gennembrud kom efter hans død. Ivar Arosenius blev kun tredive år gammel.